I samarbejde med Merete Norup fra konsulentfirmaet Midano, tilbyder vi workshops og temamøder med fokus på bl.a. øget livskvalitet såvel privat som i arbejdslivet, giver ideer til øget selvværd, forebyggelse af stress og depression, opnå succes gennem måden vi tænker på og skabe optimal gennemslagskraft.
Slip frygten for at sige fra!
Kursus
Har du svært ved at sige nej/sige fra? Eller i det hele taget svært ved at få sagt det, der kan være vanskeligt eller ubehageligt at sige?
På dette 1 dags kursus får du mulighed for at prøve dig selv af og mærke din egen styrke, når du står overfor en situation, som føles ”besværlig” eller svær. Du får redskaber til at tage styringen af samtalen på en positiv, tryg og bestemt måde, så begge parter oplever sig som vindere, og vi giver inspiration og tips til, hvordan du kan arbejde videre.
Din adfærd og kommunikation er afgørende for, hvordan andre mennesker opfatter dig, og hvordan de reagerer overfor dig. Den eneste adfærd du kan ændre, er din egen.
At mærke din personlige styrke og gennemslagskraft samt evne til at håndtere konflikter på en værdig måde, er en gevinst, som gør dig stærk!
Vi ser ikke verden, som den er – vi ser verden, som vi er.
Tidens energi - styrk dig selv
Foredrag
Vi lever i en tid, hvor mange ting er uforståelige. Så lev i nuet og opnå det bedste!
Bliv hjemme i dig selv og styrk din balance. Skab et glad og positivt liv. Lad dig ikke vælte af andres meninger, angst og frygt. Hvad er sandt, og hvad er usandt, bliv i dit eget ”rum” og vurder og fornem, hvor du står. Foredraget giver tips til, hvad du selv kan gøre for at styrke dig selv, holde balancen, når vindene blæser, fastholde din egen styrke og balance og lykkes med det, som er dit mål.
Denne side bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af vores side. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af cookies.
OkNej.Privatlivspolitik